AGF besøg på Højlyngen

I dag blev en helt særlig dag for ungdomsafdelingen hos Fuglebakken KFUM, hvor hele U6 til U14 var inviteret til den fedeste træning – og med god grund!
To superligastjerner fra AGF, Kevin Yakob og Mikkel Duelund, lagde vejen forbi Højlyngen og trænede med vores spændte og topmotiverede spillere. Hele ca. 170 børn deltog i strålende solskin og god stemning.
Besøget var muliggjort, fordi Fuglebakken KFUM er en del af AGF’s klubsamarbejde – et samarbejde, der skaber unikke oplevelser og tætte bånd mellem elite og bredde.
Efter træningen var der god tid til autografer, selfies og snak med de to professionelle – en oplevelse mange sent vil glemme!
Tak til Miv og co for grillmad og kolde drikke – og et kæmpe TAK til alle for opbakning, tålmodighed og hygge på Højlyngen!
Fællesskab og fodboldglæde i topklasse!